Hvinningdal Grundejerforening dækker et område på knap 300 husstande. Foreningen søger at øge det sociale sammenhold gennem årligt tilbagevendende aktiviteter. Foreningen fungerer som talerør for foreningens medlemmer i forhold til de offentlige myndigheder og forvalter desuden det naturskønne rekreative område – Odinsbakken. Bålhuset Gimle på Odinsbakken er et centralt omdrejningspunkt for foreningens aktiviteter. Medlemskabet er frivilligt. Det årlige kontingent er 250 kr pr. husstand. Indmeldelse kan ske ved henvendelse til bestyrelsen: bestyrelsen@hvinningdal.net